Jo, andre har afbødet gener fra lavfrekvent støj

En beboer på Sortevej mener, at det "virker lidt tomt", når vi i SSEF AMBA skriver til naboer at: "Vi tilbyder at analysere og afbøde mulige støjgener af jeres bolig, når vindmøllerne er i drift."

Med en nærmest kåd bemærkning mener samme beboer, at "Hvis de kan det, har de en evne, som ingen andre har."

Det er heldigvis ikke sandt. Mange har kunnet afbøde støjgener.

Vi – og ikke mindst vores rådgiver – har via WHO og IEA fundet og læst mange forskningsrapporter og oversigtsartikler om emnet. Mange af rapporterne viser gode og forklarlige eksempler på, at man har målt sig frem til, hvordan både den hørbare og den ikke-hørbare lyd forplantes gennem luft eller terræn og bliver til fænomener, som kan genere nogle ganske få mennesker, der viser sig at være særligt følsomme på det punkt. Og når man så har afbrudt transmissionsvejen, er generne ophørt. Så andre har "haft den evne". Vi kan også få sagkyndig hjælp til det, hvis og når det sker.

En ladet diskussion

Når man ser hen over disse diskussioner andre steder, i indland som i udland, har de ofte udviklet sig til en råbekonkurrence, som er endt i en periode med splittelse i lokalsamfundet. Modstanderne overdriver ofte sandsynligheden for generne og påstår endda sygdomsrisici for at undgå møllerne, og møllefolkene kommer desværre til at forløbe sig sprogligt, når de prøver at appellere om proportionalitet mellem kendt risiko og lokal bekymring.

Så langt bør vi ikke komme ud på Stevns. Så meget mere som vi med den danske grænse på 20 dB(A) for lavfrekvent støj indendørs har verdens laveste grænse.

Hvad taler vi om?

Det er altid sundt at begynde med en definition. Begrebet lavfrekvent støj, Low Frequency Noise, LFN, betegner normalt den lavfrekvente ende af det hørbare lydspektrum, dvs. lydbølger over 20 Hz og under 160 Hz (Hertz = antal svingninger pr. sekund).

Frekvenser under 20 Hz betegner man som Infrastøj, som mennesker ikke kan høre, medmindre den bliver helt usædvanligt kraftig.

Normal stemmeføring ligger fra 100 Hz til 1000 Hz. En mandlig bas kan nå under 70 Hz, og en kvindelig sopran op til 1200 Hz, et kvindeskrig op til 3000 Hz. En tuba kan nå ned til 50 Hz, en piccolofløjte op til 5000 Hz og en triangels tone endnu højere. Kammertonen er 440 Hz.

Hvor kommer lydene fra?

Nutidens vindturbiner støjer mindre end tidligere modeller på grund af præcisere produktion. Nacellerne er også bedre lydisoleret, så mindre slipper ud som luftlyd.

Der kan komme mekanisk støj fra roterende og vibrerende maskineri som generatoren og gearkassen. Der kan også komme støj fra køleventilatorer, selv når møllen står stille.

Nogen luftbåren lyd kommer fra bladenes rotation gennem luften. Et særligt "Swoosh" lyder, når det enkelte rotorblad passerer tårnet. Det kan høres, når man står helt tæt på møllen.

Så langt så godt – jeg fortsætter i morgen. Redaktionen har venligt og som en undtagelse tilladt et langt indlæg bragt over to dage, fordi emnet er stort - og vigtigt for mange.

WHO: Ingen er blevet syge af lavfrekvent støj

Fortsat fra i går.

Ingen af Storemarks vindmøller må være nærmere end 720 meter fra den nærmeste ejendom: 4 gange møllehøjde. 6 og 8 gange møllehøjde er i Projekt Storemark henholdsvis 1080 og 1440 meter fra nærmeste mølle.

Det betyder, at luftbåren lyd ved et hus, også lavfrekvent lyd, LFN, kun meget sjældent overskrider baggrundslydstyrken fra omgivelserne, f.eks. normal blæst. Det gælder selv i et roligt landdistrikt. Og selv om meget lave frekvenser måske en sjælden gang kan måles som lidt kraftigere end de tilsvarende frekvenser fra omgivelserne, så er de stadig under det hørbare område.

Den lavfrekvente lyd, som forplantes gennem terrænet, kan få dele af andre strukturer, f.eks. et beboelseshus, til at vibrere og afgive lyd på grund af den overførte energi. Dette fænomen har været studeret i forbindelse med vejtrafik og jernbaner, men det har kun yderst sjældent været nævnt i forbindelse med vindmøller, og dèr har de rapporterede niveauer overalt været så lave, at mennesker ikke kan opfatte dem.

Gener – ingen sygdomme

Forskningen i konsekvenserne af LFN lider af den samme kendsgerning, som plagede mobilindustrien fra dens start, hvor mange var bekymrede for, at brugerne skulle få hjerneskader, selv fra de små feltstyrker, som telefonerne anvender: Man kan aldrig videnskabeligt bevise, at noget ikke vil ske.

Mobilindustrien over hele verden lovede WHO at ville betale fuldt ud for ethvert foreslået forskningsprojekt, som WHO mente kunne tilføre ny viden. Og nu er der ro på.

Vindmølleindustrien har ikke fået samme idé. Men WHO siger i dag helt utvetydigt, at der intet sted i verden er påvist nogen sygdom eller nogen direkte fysisk effekt på naboer inden for lovlig afstand fra vindmøllers lavfrekvente støj.

Derimod nævnes det i psyko-medicinske studier, at ved høje LFN-niveauer kan mennesker blive påvirket i form af ærgrelse, irritation, bekymring, træthed, mulig kvalme og søvnforstyrrelser. Det nævnes med tilføjelsen, at den enkelte beboers holdning til vindturbinerne er en væsentlig faktor for vedkommendes reaktion, og at især ærgrelse bestemt spiller en rolle her.

Eksempler på afbødning

Derfor er der al mulig grund til, at vi på Stevns tager LFN alvorligt og som lovet er klar til at hjælpe, hvor, hvis og hos hvem det bliver nødvendigt, når møllerne kører.

Til sidst nogle få betragtninger og konkrete eksempler på afbødning, hentet fra litteraturen:

Lette træhuse, hvis gulvbjælker ligger på et spredt net af nedgravede eller nedstøbte sokkelsten, kommer lettere i svingninger end et normalt dansk hus, som har in situ-støbt fundament og er bygget af beton, mursten, gasbeton eller kridtsten. Man kan så også ofte nemmere bremse svingningen, når man først har fundet den. F.eks. ved at spænde en laske på siden af en gulvbjælke for at lægge den død eller i hvert fald ændre dens egensvingningstal – eller måske ved at flytte et tungt møbel hen på stedet.

I ét rapporteret tilfælde forsvandt søvngener ved, at man helt enkelt drejede en seng 90°. Formentlig er et sengeben blevet flyttet væk fra en svagt vibrerende gulvbjælke. Enkelt, og det hjalp.

Luftbåren lyd kan modvirkes ved at isætte lydisolerende vinduer. Vi kan f.eks. selv i Rødvig hverken høre fiskesættevognen fra O.V. Jørgensen i Hundested om natten mere eller høre havets brusen, bare efter have fået to-lags energivinduer i stedet for termovinduer.

Og hvis det mest gælder udsigten til vindmøllerne, så er det prøvet med held at plante et smukt træ det rigtige sted.