Sten Mortensen
Fra 18 % til 56 % selvforsyning – med kun to møller
Sten Mortensen svarer på debatindlægget "Selvforsyning eller selvbedrag på Stevns?" og tager de fire indvendinger mod mere sol og vind én for én.

Ja. Vi vil gerne øge Stevns Kommunes selvforsyningsgrad med strøm fra 18 % til 56 %. Med kun to møller.
Dette er et svar på debatindlægget "Selvforsyning eller selvbedrag på Stevns?" fra Hans Henrik Jensen, der bor ved Renge.
Hans Henrik lister nogle tilsyneladende problemer op ved at øge selvforsyningsgraden af strøm ved hjælp af sol og vind lokalt. Som Hans Henrik rigtigt påpeger, så stopper strømforsyningen ikke ved kommunegrænsen. Danmark er ét sammenhængende elnet, hvor balancen skal holdes hvert sekund. Han påstår, at når Stevns satser ensidigt på mere sol og vind, så er der problemer, vi sjældent taler om:
- Strømpriser, der presses i bund – nogle gange under nul.
- Produktion, der må stoppes (nedregulering).
- Øgede udgifter til at holde systemet i balance.
- Behov for dyrere udbygning af elnettet.
Jeg vil gerne adressere disse påstande enkeltvis.
Strømpriser, der presses i bund – nogle gange under nul
Det er rigtigt, at når solen skinner og vinden samtidigt blæser, så sker det, at vi forbrugere bliver betalt for at bruge strøm. Er det virkeligt et problem? Hvorfor er det, at vi som forbrugere skal forvente, at energien fra solen og vinden – som egentlig bare er "gratis" – skal koste noget på vores elregning, og vi skal sætte det til betalingsservice?
Produktion, der må stoppes (nedregulering)
Når vindmøller og solcelle-invertere må stoppes, så er det, fordi der er for meget "gratis" strøm til rådighed. Det er sådan set ikke vindmøllernes eller solcellernes skyld. Det er, fordi vi som forbrugere ikke udnytter situationen til at få fyldt batteriet i bilen eller få varmet huset op i tide via en varmepumpe, så vi kan holde varmen indendørs om aftenen og natten igennem. Og at vi i fællesskab ikke udnytter situationen til at få fyldt andre energilagre op.
Øgede udgifter til at holde systemet i balance
Det er også rigtigt, at man som forbruger kommer til at betale mere, hvis man opfatter sig selv som en kunde, der ikke VIL tænke over, hvornår man bruger energi, og alene vil satse på, at strømmen skal komme andre steder fra end fra nærområdet. Balance er også en balance mellem egenproduktion og vores forbrug lokalt. I Energifællesskabet vil vi ikke acceptere at skulle betale for balance to gange, hvis vi kan øge selvforsyningsgraden i Stevns Kommune og selv holde balancen fra kvarter til kvarter, minut-til-minut, sekund-til-sekund.
Dyrere udbygning af elnettet
Energifællesskabet er netop en måde, hvor stevnske forbrugere kan være med til at sikre, at udbygningen af elnettet bliver billigere. Hvis vi kan nøjes med at forstærke det lokale transmissionsnet således, at vi kan integrere vindmøllestrøm til eget behov, så vil vi ikke også skulle betale for at forstærke kablerne og transformerne til havvindmølleparker og udlandsforbindelserne. En opgave, som Energinet i forvejen har svært ved at løfte, selvom de kan vælte udgiften over på forbrugerne, og som nu kommer på den politiske dagsorden i Folketinget med den nye regering.
Tilbage står sol og vind
Der er kun få måder at skabe strøm på og tage ejerskabet til vores egen energiforsyning lokalt. Man kan brænde noget af, for eksempel kul, olie, gas og biomasse. Vandkraft og bølgekraft er ikke en mulighed i Danmark. Og A-kraft har lange udsigter i det danske elnet – den nye regering taler om 2040'erne. Tilbage står sol og vind. Og det er vel heller ikke så dårligt?